04. januar 2010

DJ klar med efteruddannelsespulje

DJ opretter en efteruddannelsespulje for de medlemmer, der ikke har andre muligheder for støtte. Se hvordan du søger.

DJ arbejder for, at alle medlemmer er veluddannede, er eftertragtede som arbejdskraft og har en høj markedsværdi. Derfor har DJ oprettet en særlig efteruddannelsespulje for de medlemmer, som ikke har mulighed for at få støtte til efteruddannelse via andre kanaler.

Puljen, der er på op til 500.000 kr. årligt, er oprettet i erkendelse af, at der findes DJ-medlemmer, som ikke ad nogen anden vej kan få tilskud til efteruddannelse.

Puljen skal være med til at vise nytten af efteruddannelse. DJ fortsætter derfor arbejdet på at få dæk¬ket med¬lemmerne ind via overenskomster og andre aftaler med arbejds¬giverne om hel eller delvis betaling for efteruddannelsen.

For at kunne få støtte fra DJs Efteruddannelsespulje skal man have afsøgt alle andre mu¬lig¬¬heder for at få støtte - med et negativt resultat. Man skal desuden skrive en kort evalue¬ring af efteruddannelsen, fordi DJ indsamler data til dokumentation af, at efter¬uddannelse betaler sig, også for arbejdsgiverne.

Ledige, der i forvejen har gode støttemuligheder i DJ, studerende og pensionister kan ikke søge.

Som udgangspunkt kan man søge om støtte til kurser i samme prisklasse, som det kendes fra de arbejdspladser, hvor der er aftaledækning om efteruddannelse. Man kan søge om tilskud til kursusudgiften, billigste befordring og overnatning, men skal selv betale 25 pct. af udgifterne.

Ansøgningsfristen er i første omgang 1. marts 2010. Ansøgningerne behandles på et møde i bestyrelsen for DJs Efteruddannelsespulje d. 9. marts. Først nogle dage derefter vil der kommer svar på om ansøgningerne er imødekommet.

Der kan kun søges online via skemaet på DJs hjemmeside.

Har du spørgsmål om puljen kan de rettes til Per Nielsen, Gitte Nielsen og Michelle Dejour i DJ Uddannelse og Karriere på telefon 33 42 80 00 eller djuk@journalistforbundet.dk.

Formand for bestyrelsen er Lars Lindskov medlem af Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen for DJ.

Efteruddannelsespuljen blev allerede diskuteret på sidste delegeretmøde i april. Du kan læse omtalen fra dengang her.

Af: Troels Johannesen