Konkurrenceret

Konkurrenceloven forbyder selvstændigt erhvervsdrivende at aftale fælles priser og vilkår, der skal anvendes over for kunderne. Det skyldes, at sådanne fælles prislister anses for at være skadelige for den frie konkurrence.

Konkurrenceloven gælder ikke for lønmodtagere. Alligevel har Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA), TV 2 m.fl. gennem tiden fastholdt, at DJ ikke kan forhandle kollektivt på vegne af freelancerne og heller ikke kan iværksætte kollektive kampskridt med det formål at opnå overenskomstdækning.

Den 30. januar 2002 traf Konkurrencerådet på foranledning af DJ en afgørelse, der klart tager stilling til dette spørgsmål. Afgørelsen fastslår nemlig, at der ikke er grundlag for at gribe ind over for DJ, hvis DJ i kampen for at opnå kollektiv overenskomst for freelancere om løn- og arbejdsvilkår varsler blokade over for f.eks. TV 2 eller DDFF.

Afgørelsen gælder freelancere, som udfører arbejdsopgaver af samme karakter og under tilsvarende arbejdsforhold som fastansatte, og som bruges som stødpudearbejdskraft af medierne. Denne type freelancearbejde betragtes som løn- og arbejdsforhold, som ikke er omfattet af konkurrenceloven. Og denne vurdering er uafhængig af, hvordan freelancere f.eks. behandles skattemæssigt.

Konkurrencerådet nævner også udtrykkeligt, at aftaler om videreudnyttelse er en del af løn- og arbejdsforholdene. Dermed skulle det være fastslået, at DJ har krav på at forhandle kollektivt på denne store gruppe freelanceres vegne, og at DJ har ret til at sende vores medlemmer i strejke og blokade. Og at kollegerne kan gå i sympatikonflikt efter sædvanlige regler.

Freelancere, som kun lejlighedsvis arbejder med lønmodtagerstatus, kan omfattes af en eventuel konflikt ved, at det forbydes dem at påtage sig arbejde, der ville være omfattet af den overenskomst, som blokadevarslet har til formål at fremme indgåelsen af. Som individer kan de ikke omfattes af et strejkevarsel.

Ikke overraskende ankede arbejdsgiverne afgørelsen til Konkurrenceankenævnet, som i en kendelse fra 10. november 2003 hjemviste sagen til fornyet behandling hos Konkurrencerådet. Læser man kendelsen i sammenhæng med samme ankenævns kendelse fra 27. april 1999 (se nedenfor), fremgår det, at Konkurrenceankenævnets hjemvisning skyldes, at det ikke fremgik tydeligt nok af DJs anmodning til Konkurrencerådet, at et blokadevarsel ikke ville komme til at rette sig mod arbejde udført af selvstændige erhvervsdrivende på vilkår, som gælder for selvstændige erhvervsdrivende.

DJ er derfor af den opfattelse, at forbundet har ret til at sende et blokadevarsel til alle sine freelancemedlemmer, herunder selvstændige erhvervsdrivende, så længe det er tydeliggjort, at blokadevarslet alene forbyder dem at tage freelancearbejde på lønmodtagervilkår.

Blokadevarslet kan både sendes på de områder, hvor DJ har kollektive overenskomster for freelancere og har vanskeligheder ved at få dem fornyet på rimelige vilkår, og på områder, hvor blokaden vil have til formål at opnå en overenskomst for freelancere.

Det er helt afgørende for DJ at kunne forbyde selvstændige erhvervsdrivende freelancere at tage freelancearbejde på lønmodtagervilkår, som er omfattet af blokadevarsel. Det skyldes, at cirka 50% af de freelancere, der tager arbejde på freelanceoverenskomsterne, og som behandles som lønmodtagere, mens de gør det, registreres som selvstændige erhvervsdrivende hos skattevæsenet.

DJ vil med afgørelsen i ryggen fortsætte indsatsen for at få de længe ønskede aftaler med arbejdsgiverne om løn- og andre vilkår for freelancemedarbejderne.

Den tidligere afgørelse om vejledende vilkår
Den gamle kendelse vedrørende freelance-PF'ere