Kollektive aftaler om videresalg og redaktionelt samarbejde

Vær opmærksom på, at kun en mindre del af de kollektive aftaler om videresalg og de nye aftaler om netudgivelse omfatter freelancere. De øvrige gælder kun for ansatte. Listen over videreudnyttelseaftaler finder du her.

DJ, FreelanceGruppen, Pressefotografforbundet og Danske Bladtegnere har indgået forskellige bindende prisaftaler og leveringsbetingelser med en række arbejdsgivere. Indholdet heraf kan også have betydning for prisfastsættelsen. Aftalerne findes her.

I alle videreudnyttelsesaftalerne er det en betingelse, at der gives tydelig information til brugerne om, at stoffet ikke må kopieres (bortset fra til strengt personlig brug) og kun må læses/ses.

Netudgaven skal være underlagt samme redaktionelle kontrol som den trykte udgave, og stoffet skal på alle måder behandles journalistisk forsvarligt og under respekt af ophavsretslovens § 3.

Er der givet rettigheder herudover, er dette specificeret i aftalerne og relevante oplysninger vedrørende dette skal gives til brugerne.

Da kun en mindre del af videreudnyttelsesaftalerne omfatter freelancere, skal der som hovedregel indgås aftale med dig om eventuel ret til videreudnyttelse i hvert enkelt tilfælde.

Lad være med at indgå aftaler, der overdrager videreudnyttelsesrettigheder, uden at have rådført dig med DJs faglige afdeling.

DJs faglige afdeling arbejder løbende med at sikre, at freelancere bliver omfattet af de kollektive aftaler om videreudnyttelse, når freelancerne producerer redaktionelt stof til de pågældende medier på linje med de fastansatte. Dette sker i tæt samarbejde med de relevante grupper og medarbejderforeninger.

Er du i tvivl, kontakt DJs faglige afdeling.