Flermedialitet kræver klare aftaler
På Fagligt Forum udtrykte mange et ønske om at få et bedre overblik over og klare aftaler når journalister skal lave den samme historie til flere medier.
”Flermedialitet er lidt ligesom med internettet – det er kommet for at blive. Men hvordan sikrer vi at udviklingen ikke går ud over kvaliteten, fordi færre medarbejdere skal producere mere og dermed skaber stress blandt medarbejderne?”.
Med disse ord indledte Lars Lindskov, medlem af DJs hovedbestyrelse og formand for Pressefotografforbundet, onsdagens debat om flermedialitet og flerfunktionalitet på Fagligt Forum 2008.
Herefter gik debatten lystigt i seks grupper, som alle havde en bred sammensætning af freelancere, fotografer, studerende, skrivende, radio-, tv- og net-journalister. Meningerne var selvsagt mange og meget tid blev brugt på at lytte til hinandens erfaringer med de mundrette begreber.
Mange af de faglige diskussioner foregik i grupper. Alle konklusioner bliver samlet op og sendt til de delegerede.
Foto: Camilla Utke Schiøler
Usikkerhed og fejl
En ting stod dog klart efter en og en halv times diskussion blandt de fremmødte i Axelborg i midten af København. Der er et stort behov for at få overblik over udviklingen og få samlet op på de meget forskellige erfaringer, som DJs medlemmer har med flermedialitet og flerfunktionalitet. Dertil kommer behovet for aftaler, som kan sikre at den enkelte ikke føler sig presset til at give køb på kvaliteten.
Dem som dagligt har begreberne inde på kroppen, delte gavmildt ud af deres oplevelser. Et medlem ansat på DR Update fortalte om hendes oplevelse af udviklingen:
”Vi får ikke at vide at vi skal slække på kvaliteten, men at vi skal dæmpe vores ambitioner. Men det kan vi journalister ikke. I stedet løber vi bare dobbelt så stærkt.”
Hun fortalte, at tv-journalisterne på DR Update både skal klippe, speake og tekste selv. Men tekstningen havde journalisterne, som er uddannet til at lave tv, kun fået et kort kursus i hvilket har ført til usikkerhed og fejl. Hun oplevede her et behov for at få en aftale i stand om hvor meget efteruddannelse det kræver før man kan sætte en tv-journalist til at lave tekster.
En anden diskussions deltager kunne berette, at de skrivende journalister her var sat til at tage billeder, hvilket ifølge hende skete efter princippet ”learning by fooling”. Det oplevede hun som en hån overfor både læserne og avisens egne fotografer. Også her var der behov for klare aftaler for oplæring, når faggrænserne brydes ned.
Flermedialitet ”nej tak”
Tilbage i plenum opsummerede hver gruppe deres indtryk. Her nævnte flere frivillighed som et kodeord. Altså muligheden for at sige ”nej tak” til at blive flerfunktionel. Det blev dog understreget, at denne ret skulle være reel således, at man ikke røg ud ved næste fyringsrunde bare fordi man ikke var parat til at bliver flerfunktionel.
Et andet tema som gik igen var prioritering mellem de forskellige medier. Spørgsmålet blev rejst om det er muligt at sætte tid på hvor meget tid man skal bruge på hvert enkelt medie i løbet af en dag eller en uge. Andre satte debatten på spidsen ved at foreslå, at man skulle regne hver time som man arbejdede med et medie man ikke var uddannet til, halvanden time på grund af de mange ekstra udfordringer forbundet med de nye platforme.
Der var også udbredt enighed om, at det skal være muligt at klausulere sit stof således, at for eksempel et bryllupsbillede taget af en lokalavis i Herning ikke pludselig ender på forsiden af Ekstra Bladet et halv år efter i en helt anden kontekst.
DJs hovedbestyrelse vil frem mod delegeretmødet i 2009 arbejde videre med, hvordan forbundet får spørgsmålet om flerfunktionalitet og flermedialitet ind i overenskomster og aftaler med medievirksomhederne.
Af: Rune Eltard-Sørensen
