Om DJ
Dansk Journalistforbund blev dannet 1. januar 1961. Dengang var vi godt 1000 medlemmer. I dag er vi 14.543 medlemmer pr. 4.12.2009.
Forbundet organiserer alle der som ansatte eller freelancere skaber indhold til medierne med en journalistisk og/eller kreativ indfaldsvinkel. Det gælder også ansatte og freelancere i kommunikationsbranchen.
Fra starten har DJ rummet medlemmer med mange andre betegnelser og funktioner, som de fleste ikke forbinder med titlen journalist. Alligevel har forbundet valgt at fastholde sit navn og i stedet ved undertitlen medier & kommunikation og på anden vis at signalere at forbundet er et fagligt fællesskab for et væld af forskellige faggrupper, hvoraf langt de fleste arbejder med en journalistisk indfaldsvinkel.
Medlemmerne skal kunne regne med, at DJ til enhver tid og med hurtighed og nærvær er klar til at forsvare deres interesser enkeltvis eller i grupper - overfor arbejdsgivere, kontraktspartnere, lovgivere og andre myndigheder.
Se også "Hvorfor DJ".
Medlemsdemokrati og opbygning

Delegeretmødet er DJs højeste myndighed med flere end 300 tillidsfolk som deltagere. På det to dage lange møde vælger tillidsfolkene forbundets hovedbestyrelsen, som nedsætter et forretningsudvalg.
Formand og næstformand vælges direkte af delegeretmødet og er fødte medlemmer af forretningsudvalget. De to udgør sammen med direktøren og administrationschefen den daglige forbundsledelse.
Forbundets demokratiske struktur understreges af, at formændene for alle otte geografiske kredse og 14 specialgrupper/foreninger har observatørstatus i hovedbestyrelsen. Læs mere om kredse og grupper - og besøg hver enkelt her.
Hvis du vil vide mere om forbundets ansatte og hovedbestyrelse klikker du på DJs Organisation.
DJs Hovedbestyrelse (konstituering)
Hovedbestyrelsens adresseoversigt
DJ in English
DJs centrale opgaver er at
- værne om ytringsfriheden og pressens frie adgang til at indsamle informationer
- sikre journalistisk uafhængighed, redaktionel frihed og kildebeskyttelse
arbejde for en mediemæssig alsidighed, mangfoldighed - geografisk, politisk og kulturelt arbejde for kvalitetsuddannelser til jobfunktionerne inden for medierne - nedbringe arbejdsløsheden og fremme beskæftigelsen
- sikre miljø og sundhed, når arbejdet tilrettelægges
- sikre at kvinder og mænd får de samme muligheder for uddannelse, arbejde, karriere og løn
- sikre medlemmerne ophavsretlig beskyttelse
- sikre medlemmerne bedst mulige løn- og arbejdsvilkår - samt medindflydelse
- tage sin egen medicin om åbenhed og informationsfrihed i det daglige arbejde for - og samarbejde med - tillidsfolk og andre medlemmer



