Derfor blev Lis mentor og Ditte mentee

Designer Ditte Andersen har siden sidste sommer haft forfatter og underviser Lis Lyngbjerg Steffensen som mentor. Det har de begge haft glæde af.

30-årige Ditte Andersen erkendte hurtigt, at hun havde brug for input fra mere erfarne folk, da hun sidste sommer begyndte at overveje at stifte egen virksomhed.

”På DJs hjemmeside faldt jeg over, at man kunne blive mentee. Jeg tænkte, at jeg var nødt til at have en eller anden, jeg kunne få erfaring fra. Jeg syntes, at det virkede hårdt at blive selvstændig, og jeg ville gerne have en mentor som en slags professionel voksenven,” siger Ditte Andersen.

Ditte fik gennem DJ Lis Lyngbjerg Steffensen som mentor. Lis er 45 år og driver egen virksomhed som forfatter og underviser med speciale i ledelse og stress. Lis sagde ja til at blive mentor allerede for fire år siden.

”På det tidspunkt havde jeg lige skrevet bogen Ledelse uden Stress. Jeg samarbejdede med [trivselsrådgiver, red.] Henrik Krogh, som var hovedkilde i bogen. Han var helt vildt dygtig, og jeg fandt ud af, hvad det betyder at have én, som er klogere end én selv, og hvor meget energi man får ud af at have nogen at tale med,” siger Lis Lyngbjerg Steffensen.

Lis blev kontaktet af mentorordningen, da den skulle oprettes. Hun sagde ja, fordi hun havde lyst til at give erfaring videre til nogen, der var yngre end hende – eller nogen, der stod et andet sted i livet.

Forløbet
Siden Ditte og Lis blev koblet sammen, har de holdt møder på en café i København fire gange. Hver gang er det blevet til ca. halvanden times intensiv samtale, der som regel starter med, at Lis spørger ”nå, hvad så?” Så fortæller Ditte, og Lis stiller supplerende spørgsmål. Den sidste halve time er det som regel Lis, der taler.

”Jeg spørger typisk: Kunne man tænke sådan her, kunne det gøres sådan,” fortæller Lis, der i hele processen er sig bevidst, at hun som mentor øser af sin erfaring uden at trække noget ned over hovedet på den anden.

”Det er vigtigt at respektere mentees grænser. Man skal som mentor have respekt for den, man sidder overfor, og have lyst til at give noget positivt videre, så den anden kan gå glad ud af døren,” mener Lis.

Udbyttet
At en mentee går glad ud af døren er ikke ensbetydende med, at hun eller han har fået kritikløs opbakning under samtalen, fortæller de to. Det er også sket, at Ditte er gået tilfreds fra et møde, hvor hun gjorde svære erkendelser.

På et møde i januar hjalp Lis hende til at erkende, at firmaets forretningsmæssige succes havde for lange udsigter. Ditte måtte prioritere at gå nye veje i sit professionelle liv. Da var det afgørende for Ditte, at hun kom hjem med forskellige scenarier for, hvad hun så kunne gøre.

”Hvis jeg ikke havde haft en mentor, så havde jeg nok stadig haft projektet kørende. Hun har hjulpet mig ved at spørge ind til, hvordan jeg egentlig havde det med det, og hun bad mig på et tidspunkt om at skrive mine tanker ned,” fortæller Ditte.

Prioritering
”At jeg havde en mentor betyder, at jeg har taget projektet mere seriøst, og taget det seriøst, at der var så megen modgang. Jeg er nok mere den type, der uanset hvad stædigt bliver ved med at kæmpe,” siger Ditte.

Ud over at tale om forretningsudvikling har de to også drøftet, hvordan Ditte kunne prioritere både sin arbejdsdag og sin fritid, så hun fik det bedste ud af begge. Altså lidt mere personlige spørgsmål.

Men Ditte og Lis understreger, at en mentor ikke bør fungere som f.eks. psykologisk rådgiver. Det er psykologer trods alt bedre til.

”Samtalerne med en mentor skal handle om problemer af professionel, faglig karakter. Inden man bliver mentee, skal man gøre sig klart, om det i virkeligheden er sådan en samtalepartner, man har brug for. Man skal også være parat til at udvikle sig professionelt,” siger Ditte.

Forudsætninger
For at være en god mentor skal man have en vis ballast, men man behøver ikke at have kommoden fuld af eksamensbeviser i rådgivning, er de to enige om.

”Men det er virkelig vigtigt, at mentor får en introduktion til sin rolle. Man kan som mentor meget nemt komme til at synes, at man ved meget bedre end mentee, og derved komme til at overskride nogle grænser,” siger Lis, der som mentor gerne anviser forskellige veje – men lader valget af vej være op til den anden.

Men hvorfor i alverden gider Lis bruge sin tid på at være vejviser?

”Jamen, det er da skønt at opleve at være den kloge, det føles helt vildt godt. Og så er det både sjovt og givende at mødes med en anden person på den måde,” siger hun.

Tilbage til nyhedsbrevet